Shopping tips

Tips til en lækker garderobe på budget

Mange tror, at en stilfuld og lækker garderobe er lig med en dyr garderobe. Men det er langt fra tilfældet. Det handler ofte om at tænke kreativt og sætte tøjet sammen på den rigtige måde, så det får et lækkert udtryk.

Her får du tips til, hvordan du kan opgradere din garderobe – uden du behøver at leve af pasta og ketchup resten af måneden.

Spar med de billige alternativer

Det er altså en misforstået forestilling, at du skal klæde dig i designertøj fra inderst til yderst og top til tå for at se trendy og stilfuld ud. Søg i stedet inspiration hos de store modehuse, som ofte sætter dagsordenen. Det kan du gøre i magasiner, på nettet og i modeblogs.

Men i stedet for at købe tøjet hos de dyre brands kan du sagtens finde billigere alternativer. Brandet 2-BIZ fanger trends fra catwalk-podierne og sammensætter dem til stilfulde items, der ikke ruinerer dig. Det samme gør mange andre modebrands. Det er nemlig blevet langt lettere at finde de must-haves, som sæsonen byder på, hos high street-brands.

Led efter privat genbrug

Vil du spare endnu flere penge, kan du også finde tøj på budget hos private forhandlere. Der findes flere auktionssider som eksempel Trendsales, hvor private sætter deres (u)brugte tøj til salg. Her finder du mange af de billigere mærker som eksempelvis Zara, H&M og Vero Moda, som du kan købe for en slik. På siden byder du på tøjet eller aftaler en fast pris med sælger. Tøjet er for det meste i god stand, og mange har slet ikke brugt tøjet, hvis det har været et fejlkøb.

En anden fordel er, at du også selv kan sælge det tøj, som du ikke længere gider gå i. På den måde tjener du ind til at kunne købe lidt nyt. Mange brugere bytter også med hinanden, så ingen af jer skal have penge op af lommen – men garderoben opdateres alligevel med noget nyt og lækkert.

Gå efter luksus secondhand

Hvis du længe har sukket efter den der lækre designertaske, men den er helt uopnåelig på grund af den høje pris, er der heldigvis mulighed for, at du alligevel kan hænge den over skulderen til næste fest. Der dukker efterhånden flere og flere luksus second hand-shops op, hvor brugt designertøj sælges til langt færre penge. Her er prisen ofte på 50 % eller måske endda helt op til 70 % af nyprisen.